Da Stefanus stod ansigt til ansigt med sine dommere, for at svare på blasfemiske forbrydelser, skinnede en hellig stråleglans på hans ansigt. »Og alle de, som sad i rådet, stirrede på ham, og hans ansigt var, for dem at se, som en engels ansigt.« Mange som så Sefanus oplyste ansigt, skælvede og tilslørede deres asigter, men hårdnakket vantro og fordomme vakler aldrig.