Da den strålende herlighed var trukket bort, og Saulus rejste sig fra jorden, fandt han ud af at hen slet ikke kunne se. Kristi herligheds stråleglans havde været så intens for hans dødelige øjne, og når den var væk, satte nattens sorthed sig for hans øjne. Han troede at hans blindhed var Guds straf hans grusomme forfølgelse af Jesu efterfølgere. Han famlede omkring i frygteligt mørke, og hans ledsagere ledte ham i frygt og forbavselse, med hånden ind i Damaskus.