Jødernes sorg og vrede over Paulus' omvendelse kendte ingen grænser. Men han var fast som en klippe, og bildte sig selv ind at når han fortalte sin forunderlige erfaring til sine venner, ville de ændre deres tro, sådan som han havde gjort, og tro på Jesus. Han var stærkt nidkær i sin modstand mod Kristus og Hans efterfølgere, og da han blev standset og overbevist om sin synd, aflagde han straks sine onde veje og bekendte sig til Jesu tro. Han troede nu fuldt ud, at når hans venner og tidligere omgangsfælder hørte om omstændighederne for hans forunderlige omvendelse, og så hvor forandret han blev fra de stolte faraisærere som forfulgte og overdrog dem til døden der troede på Jesus som Guds søn, så troede han at de også ville blive overbevist om deres vildfarelse og slutte sig til de troendes rækker.