Eva adskilte sig ubevidst fra sin mand med sit arbejde. Da hun blev klar over at hun måtte være i fare, men mente igen at hun selv var i sikkerhed, også hvis hun ikke var så tæt ved sin mands side. Hun havde fået visdom og kraft til at kende til det kommende onde, og imødekomme det. Dette havde englene formanet hende til at ikke gøre. Eva stirrede med blandet forsigtighed og beundring på det forbudne træs frugt. Hun så at det var meget elskeligt, og tænkte for sig selv, hvorfor Gud havde forbudt så afgjort at spise deraf eller røre derved. Nu havde Satan en anledning. Han henvendte sig til hende som om han kunne gætte hendes tanker: »Ja, har Gud sagt: I skal ikke spise af alle træerne i haven?« Med behagelige ord, og melodisk stemme, henvendte han sig til den forundrede Eva. Hun var overrasket over at høre en slange tale. Han priste hendes skønhed til skyerne og overmådelige elskelighed, som ikke var ubehagelig for Eva. Men hun blev forbavset, for hun vidste at Gud ikke havde givet slangen kraft til at tale.