Nu vækkes Evas videbegærlighed. I stedet for at flygte fra stedet, lyttede hun og hørte en slange tale. Det gik ikke op for hende at det kunne være den faldne fjende, der brugte slangen som et medium. Det var Satan som talte, ikke slangen. Eva blev fortryllet, smigret og bedåret. Havde hun mødt en fremtrædende befalingsmand, der havde form som engle og efterlignede dem, ville hun have været på vagt. Men denne besynderlige stemme skulle have drevet hende til hendes mands side og spørge ham, hvorfor andre talte så frit til hende. Men hun gik i samtale med slangen. Hun besvarede hans spørgsmål: »Vi har lov at spise af frugten på havens træer; kun af frugten fra træet midt i haven, sagde Gud, må I ikke spise, ja, I må ikke røre derved, thi så skal I dø!« Da sagde slangen til kvinden: »I skal ingenlunde dø; men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes eders øjne, så I blive som Gud til at kende godt og ondt!«