Ordinationen ved håndspålæggelse blev på et senere tidspunkt misbrugt voldsomt, handlingen blev tillagt noget andet, som om en kraft kom over dem som havde fået ordinationen, som straks kvalificerede dem til noget eller al forkynderarbejde, som om der kom fortrin ud af håndspålæggelsen. I disse to apostles historie, har vi kun en enkelt tekst med håndspålæggelse, og sin betydning for deres arbejde. Både Paulus og Barnabas havde allerede fået deres hverv fra Gud selv; og ceremonien med håndspålæggelse tillagde ingen ny nåde eller egentlig kvalifikation. Det var blot at sætte kirkens segl på Guds arbejde – en anerkendt form for værdighed til et bestemt embede.