Peter blev som jøde og udlænding, dømt til pisk og korsfæstelse. Med udsigten til denne forfærdelige død, huskede apostlen sin store synd med at fornægte Jesus i prøvens stund, og hans eneste tanke var at han var uværdig til så stor en ære, som at dø på samme måde som hans Mester gjorde. Peter angrede oprigtigt den synd, og var blevet tilgivet af Kristus, som man kunne se i det høje hver han fik med at give hjortens får og lam føde. Men han kunne aldrig tilgive sig selv. Heller ikke med tanken om de pinsler i den sidste frygtelig stund, kunne formindske hans sorgers forbitrelse og anger. Som et sidste ønske bad han om at han måtte nagles til korset med hoved nedad. Denne anmodning blev tilstået, og på denne måde døde den store apostel Peter.