Ærkebedrageren havde ikke fuldendt sit værk. Han besluttede at samle den kristne verden under sit banner, og udøve sin magt gennem sin stedfortræder, den stolte pontifeks der hævdede at være Kristi repræsentant. I gennem halvomvendte hedningene, ergærrige prælater, og verdenselskende kirkefolk udførte han sit mål. Store rådssamlinger blev holdt, fra tid til tid, hvor kirkens øvrighedspersoner blev kaldt ind fra hele verden. I næsten alle råd blev den sabbat som Gud havde indført, presset lidt længere ned, medens søndagen blev tilsvarende ophøjet. Derved blev den hedenske højtid til sidst æret, som en guddommelig institution, medens den bibelske sabbat blev erklæret som et jødisk levn, og dem der overholdt den erklæret forbandet.