Satan vidste godt at de Hellige Skrifter ville sætte mennesker i stand til at se hans bedrag og modsætte sig hans magt. Det var ved Ordet at endog verdens frelser modsatte sig hans angreb. Ved hvert angreb bragte Kristus den evige sandheds skjold, ved at sige: »Der står skrevet.« Ved alle forslag fra sjælefjenden modsatte han sig Ordets visdom og kraft. For at Satan kan fastholde sit greb over mennesker og befæste den pavelige tronraners myndighed, må han afholde dem fra at kende til Skrifterne. Bibelen vil ophøje Gud og sætte begrænsede mennesker i deres sande position; derfor må dens hellige sandheder skjules og holdes nede. Denne tankegang antog den romerske kirke. I flere hundrede år blev Bibelens udbredelse forbudt. Det blev forbudt folk at læse den, eller have den i deres huse, og samvittighedsløse præster og prælater fortolkede dens lære for at understøtte deres krav. Således blev paven næsten anerkendt over hele jorden som Guds stedfortræder på jorden, begavet med højest myndighed over kirke og stat.