Herren fandt det rigtigt at betro reformarbejdet til dem med intellektuelle evner, så hans værk kunne få karakter og værdighed. Dette fortiede den foragtede røst, og forhindrede sandhedens fjender i at give hans sag miskredit ved at latterliggøre forsvarens uvidenhed. Da Wiclif havde tilegnet sig lærdommen på skolerne, gik han i gang med at studere Bibelen. I Bibelen fandt han det som han havde søgt forgæves efter. Her så han frelsesplanen åbenbaret, og Kristus blev lagt frem som menneskets eneste forsvar. Han så at Rom havde forladt de bibelske stier for menneskers traditioners skyld. Han gav sig selv til Kristi tjeneste, og besluttede at proklamere de sandheder som han havde opdaget.