Da Luther en dag stod og undersøgte universitetsbibliotekts bøger, opdagede han en latinsk bibel. Han havde tidligere hørt uddrag fra evangelierne og brevene ved en offentlig andagt, og han mente at de var hele Guds ord. Nu så han, for første gang, hele Bibelen. Med blandet æresfrygt og forundren vendte han de hellige sider; med opildnet puls og bankende hjerte læste han livets ord for sig selv, gjorde ind i blandt ophold for at udbryde: »Oh om Gud ville give mig en sådan bog til mig!« Himlens engle stod ved hans side, og lysstråler fra Guds trone åbenbarede sandhedens rigdomme for hans forståelse. Han har altid været bange for at krænke Gud, men nu blev han dybt overbevist, som aldrig før, om sin tilstand som synder. Et alvorligt ønske om at blive fri for synd og få fred med Gud ledte ham til sidst at gå i kloster og hellige sig til munkelivet.