Luthers lære tiltrak sig eftertænksomme menneskers opmærksomhed ud over hele Tyskland. Ud fra hans prædikener og skrifter blev der sendt lysstråler ud som vækkede og oplyste tusinder. En levende tro fandt sted i den døde formalisme som kirken længe havde fremholdt. Folk mistede daglig deres tillid til romerkirkens overtro. Fordommenes barrierere faldt. Guds ord, som Luther prøvede al lære og alle kravene derved, var som et tveægget sværd, der skar sin vej til folks hjerter. Overalt vågnede der et ønske om åndelige fremstridt. Overalt der var en sådan hunger og tørst efter retfærdighed, som aldrig havde kendt tidligere. Folks øjne, der i lang tid var rettet mod menneskers ritualer og menneskelige mellemmænd, vendte sig nu, i anger og tro, til Kristus og Han korsfæstet.