Kurfyrten Frederik så med bekymring frem til Luthers foretrædelse for rigsrådet, og han lyttede meget følelsesbevæget til hans tale. Han glædede sig over doktorens mod, fasthed og selvbeherskelse, og blev stolt af at være hans protektor. Han satte ham op imod de stridende partier, og så at pavers, kongers og prælaters visdom ikke var noget ved siden af sandhedens kraft. Pavedømmet havde lidt nederlagt som kunne mærkes blandt alle nationer og til alle tider.