I England, fastholdt Latimer fra talerstolen at Bibelen burde læses på folks sprog. Den hellige skrifts ophavsmand, sagde han »er Gud selv;« og denne bibel har andel i dens Forfatters evighed og evighed. »Der er ingen konge, kejser, retsdommer eller hersker . . . . som ikke er bundet til at adlyde Hans hellige ord.« »Lad os ikke tage på udflugter, men lad Guds ord styre os: Lad os ikke vandre efter vore forfædre, ejheller søge det som de søgte, men det som de burde have gjort.«