Luther og hans medarbejdere udførte et ædelt arbejde for Gud; men da de kom fra den romerske kirke, havde de selv troet og forsvaret dens lære, kunne det ikke forventes at de kunne se alle disse fejl. Det var deres arbejde at bryde Roms lænker og give Bibelen til verden; alligevel var der vigtige sandheder som de ikke opdagede, og alvorlige vildfarelser som de ikke trak tilbage. De fleste af dem fortsatte med at helligholde søndagen sammen med andre hedenske højtider. De så faktisk ikke at de havde guddommelig autoritet, men troede at den skulle overholdes som en almindelig velkendt tilbedelsesdag. Der var nogle blandt dem, som ærede det fjerde buds sabbat. Bland kirkereformatorerne burde dem som stod og forsvare sandheden og blev ignoreret, få en ærværdig placering, endog hos protestanterne, som fastholdt gyldigheden af det fjerde bud og den bibelske sabbats forpligtelse. Når reformationen fejede det mørke bort som hvilede over hele kristendommen, kom sabbatsholderen hen til lyset i mange lande.