Jeg fik vist Satan som han var tidligere, en lykkelig og ophøjet engel. Så fik jeg vist ham sådan som han er nu. Han bærer stadig en kongelig-skikkelse. Hans træk er stadig ædle, for han er en falden engel. Men hans ansigtsudtryk er fuld af ængstelse, og bekymring, ulykke, ondsind, had fortræd, svig og alt slags ondt. Den pande som tidligere var så ædel, lagde jeg særlig mærke til. Hans pande begyndte fra hans øjne af at falde. Jeg så at han længe havde bøjet sig selv til det onde, at alle gode kvaliteter var fornedrede, og alle onde træk blev udviklet. Hans øjne var listige, udspekulerede og viste stor slagkraft. Hans skikkelse var stor; men kødet hang løst omkring hans hænder og ansigt. Da jeg beskuede ham, hvilede hans hage på hans venstre hånd. Han så ud til at tænke dybt. Der var et smil over hans udtryk, som fik mig til at skælve, det var så fyldt med onde og sataniske listigheder. Dette smil er et han har lige før han overfalder sit offer, og når han griber offeret i sin snare, bliver dette smil skrækkeligt.