Da Adam og Eva indså hvor ophøjet og hellig Guds lov var, og overtrædelsen som nødvendiggjorde et så dyrebart offer, for at frelse dem og deres efterkommer fra fuldstændig fordærv, så bad de indstændigt om de selv måtte dø, eller lade dem og deres efterkommere udstå straffen for deres overtrædelse, fremfor at lade Guds elskede Søn gøre dette store offer. Adams sjælspine blev større. Han så at hans synder havde så store dimensioner at det indebær frygtelige konsekvenser. Og måtte det ske at himlens ærede Befalingsmand, som havde vandret sammen med ham og talt med ham i sin hellige uskyld, som engle ærede og tilbad, måtte bringes ned fra sin ophøjede position og dø på grund af hans overtrædelse?