Deres tro blev stærkt styrket ved bruge disse skriftsteder direkte og tvingende som forklarede en ventetid. Så tidligt som i 1842, bevægede Guds Ånd Charles Fitch til at lægge en profetisk tidslinje, som adventisterne generelt betragte som en opfyldelse af det bud profeten Habakkuk gav, ved at »skrive synet, og gøre det tydeligt på tavler.« Ingen så imidlertid den ventetid som kom frem i samme profeti. Efter skuffelsen blev skriftstedets fulde betydning synlig. Således siger profeten: »skriv synet op og rist det ind i tavler, at det kan læses let; thi synet står ved magt, træffer ind til tide, usvigeligt iler det mod målet; tøver det, bi så på det, thi det kommer; det udebliver ikke.« Habakkuk 2,2. 3.