De alvorlige, oprigtige troende havde opgivet alt til Kristus, og havde delt Hans tilstedeværelse som aldrig før. De havde, som de troede, givet deres sidste advarsel til verden, og forventet at hurtigt blive modtaget i selskab med deres guddommelige Mester og de himmelske engle, havde de i stort omfang, trukket sig ud af den ikke-troende skare. De bad med intens ønske: »Kom, Herre Jesus, og kom snart.« Men Han var ikke kommet. Og nu var det faktiske en frygtelig trosprøvelse og praktisk prøvelse at tage livets tunge bekymringer og problemer op igen, og klare en hånende verdens spot og skam. |