Men selvom Kain blev instrueret så nøje, så angrede han ikke. I stedet for ransage og afsky sig selv for hans vantro, beklager han stadig Guds uretfærdighed og partiskhed. Og i sin jalousi og had strides han med Abel og bebrejder ham. Abel udpeger ydmygt sin brors fejl og viser ham fejlen i ham selv. Men Kain hader sin bror fra det øjeblik at Gud udviser ham tegn på Sin accept. Hans bror Abel forsøger at dæmpe hans vrede ved at kappes for Guds medfølenhed, da han reddede deres forældres liv, skønt Han kunne have pådraget dem død med det samme. Han fortæller Kain at Gud elsker dem, ellers vil han ikke lade Sin Søn, uskyldig og hellig som han er, lide for den vrede som mennesker, ved deres ulydighed, fortjener at lide under.