Da Adam var vidne til de første tegn på forrådnelse i naturen og bladende faldt af og blomsterne der hængte slapt, sørgede han dybere end mennesker sørger nu over deres død. De hængende blomster var ikke så stor årsag til sorg, fordi de var mere fintfølende; men de høje, ædle og kraftige træer kastede deres blade fra sig, og forrådnede, viste en almindelig opløsning sig for ham af den smukke natur, som Gud havde skabt til særlig gavn for menneskene.