Råb om befrielse
Det var en frygtelig pinefuld stund for de hellige. Dag og nat råbte de til Gud for befrielse. Udadtil så det ud til at der ikke var mulighed for at flygte. De onde var allerede begyndt at triumfere, og råbte: »Hvorfor befrier jeres Gud ikke ud af vore hænder? Hvorfor tager I ikke op og redder jeres liv?« Men de hellige tog sig ikke af dem. Ligesom Jakob, brød de med Gud. Englene længes efter at befri dem, men de måtte vente lidt længere; Guds folk måtte drikke af bægeret og døbes med dåben. De engle, som var tro mod deres ansvar, fortsatte deres vagt. Gud ville ikke lade Sit navn være til skamme blandt hedningene. Tiden var næsten kommet hvor Han skulle vise Sin mægtige kraft og befri herligt Sine hellige. Til Hans navns ære ville han befri enhver af dem, som tålmodigt ventede på Ham og hvis navn står skrevet i bogen.