Jeg blev peget tilbage til den trofaste Noa. Da regnen faldt og syndfloden kom, gik Noa og hans familie ind i arken, og Gud lukkede dem inde. Noa havde trofast advaret beboerne i den verden der var før syndfloden, skønt de havde hånet og spottet ham. Og da vandende steg op på jorden, og den ene efter den anden druknede, så de at arken, som de havde bespottet, flød sikkert på vandene, bevarede nøje Noa og hans familie. Ligeså så jeg at Guds folk, som trofast havde advaret verden om Hans kommende vrede, ville blive befriet. Gud ville ikke lade de onde udslette dem som forventede forvandlingen og som ikke ville bøje sig for dyrets dekret eller modtage dets mærke. Jeg så at hvis de onde fik lov at slå de hellige ihjel, ville Satan og hele hans onde hær, og alle som hader Gud, blive tilfredse. Og oh, hvilken sejr ville det være for hans sataniske majestæt at få magt, i den sidste afsluttende kamp, over dem som så længe ventede på at se Ham, som de elskede! Dem som har forhånet tanken om at de hellige tager op, vil være vidne til Guds omsorg for Sit folk, og se deres herlige befrielse.