Så forlod Jesus staden sammen med alle ledsagende hellige engle, og alle de genløste hellige. Englene omgav deres Befalingsmand og ledsagede Ham på Sin vej, og optoget af de genløste hellige fulgte efter. Så kaldte Jesus i frygtelig majestæt, de onde døde frem; og de kom op med de samme svagelige og sygelige kroppe da de gik i graven. Hvilket skue! Hvilket sceneri! Ved den første opstandelse kom alle frem i udødelig opblomstren, men ved den anden er alle forbandelsens mærker, synlige for alle. Jordens konger og adelsmænd, høje og lave, lærte og ulærte, samles. Alle beskuede Menneskesønnen; og netop dem som foragtede og hånede Ham, som satte tornekronen på Hans hellige pande og slog ham med røret, beskuede Han i al Hans kongelige majestæt. Dem som spyttede på ham under Hans rettergang vender sig nu væk fra Hans gennemborende blik og fra Hans ansigts herlighed. Dem som drog sømmene gennem Hans hænder og fødder ser nu på mærkerne af Hans korsfæstelse. Dem som kastede et spyd i Hans side beskuer mærkerne af deres grusomhed på Hans legeme. Og de ved at han er den samme som de korsfæstede og forhånede under Hans udåndende pinsel. Og der hæver sig en langtrukken pinselsgråd, da de flygter for at skjule sig kongernes Konges og herrens Herres tilstedeværelse.