Ild fra himlen Så opfyldes profetens ord: »Thi Herren er vred på alle folkene, harmfuld på al deres hær; han slår dem med band og giver dem hen til at slagtes.« Esajas 34,2. »Over gudløse sender han regn af gløder og svovl, et stormvejr er deres tilmålte bæger.« Sal 11,6. Ild kommer ned fra Gud ud af himlen. Jorden brydes op. Våbenene der ligger skjult I dens dybder trækkes frem. Fortærende ild bryder ud fra alle kløftsvælg. Også klipperne brænder. »Thi se, dagen kommer, luende som en ovn« Malakias 4,1. Elementerne skal smelte med brændende hede, jorden også og værkerne inden i brændes op. (2 Peter 3,10.) Moloks ild er forberedt til kongen, den største oprører; brændet derpå er dybt og stort, og »Herrens Ånde sætter det i brand som en strøm af svovl.« Esajas 30,33. Jordens overflade er som en smeltet masse – en umådelig kogende ildsø. Det er ugudelige menneskers doms- og fortabelsestid -»en hævndag har Herren til rede, Zions værge et gengældsår.« Esajas 34,8. |