Dem som havde taget let på Noas advarsel og gjort nar af den trofaste retfærdighedsforkynder angrede deres vantro for sent. Arken gyngede tungt og drev omkring. Dyrene inden i, gav med deres forskellige lyde, udtryk for den største rædsel; alligevel hvilede arken sikkert midt i de foruroligede elementer, vandenes brodsøer, og kastede træer og klippestykker. Den engle der udøver sin styrke førte arken og beskyttede den for skade. Ethvert øjeblik i denne skrækkelige storm på fyrre dage og fyrre nætter blev arken beskyttet af en almægtig kraft på mirakuløs vis.