Og for at mennesker ikke skal blive bange for at skyer samler sig og regnen falder, og hele tiden ræddes, frygter for en ny syndflod, opmuntrer Gud nådigt Noas familie med et løfte. »jeg opretter min pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt kød udryddes af flodens vande, og aldrig mere skal der komme en vandflod for at ødelægge jorden!« Fremdeles sagde Gud: »Dette er tegnet på den pagt, jeg til evige tider opretter mellem mig og eder og hvert levende væsen, som er hos eder: Min bue sætter jeg i skyen, og den skal være pagtstegn mellem mig og jorden! Når jeg trækker skyer sammen over jorden, og buen da viser sig i skyerne, . . . . Når buen da står i skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme den evige pagt mellem Gud og hvert levende væsen, det er alt kød på jorden.« Og Gud sagde til Noa: »Det er tegnet på den pagt, jeg opretter imellem mig og alt kød på jorden!«