Guds sønner og døtre kapitel 117. 122. Fra side 122 i den engelske udgave. | tilbage |
Enhver timelig velsignelse burde modtages med taknemmelighed og enhver åndelig velsignelse burde blive dobbelt dyrebar, fordi hvert eneste familiemedlems opfattelsesevne var blevet helliggjort ved sandhedens ord. Vor Herre Jesus er dem ganske nær, som således værdsætter hans nådegaver og tilskriver den kærlige, omsorgsfulde Gud alt, hvad de har af godt, og erkender ham som den store kilde til al trøst og vederkvægelse, som nå dens uudtømmelige kildespring. |