Guds visdom er så høj som himmelen og så vid som jorden. . .. Kun de, der læser Skriften som Guds røst til dem, lærer på rette måde. De skælver ved Guds ord, thi for dem er de en levende virkelighed. De gransker, de søger efter de skjulte skatte. De åbner sindet og forståelsen for at kunne modtage, og de beder om Himmelens nåde, så de kan opnå at blive beredt til fremtidens udødelige liv. Når den himmelske fakkel gives i et menneskes hånd, ser han sin egen skrøbelighed, sin svaghed, og hvor håbløst det er at ville finde retfærdighed hos sig selv. Han ser, at der i ham selv ikke er noget, der kan behage Gud. Han beder om, at Helligånden, Kristi stedfortræder, må være hans bestandige vejleder og vise ham vej til al sandhed. ... Al visdom, som vindes i dette prøvens liv, og som kan gøre os egnede til at være sammen med de hellige i lyset, er sand opdragelse. Den bringer os selv og andre velsignelse i dette liv og vil sikre os det fremtidige, evige ”liv med alle dets uforgængelige skatte.