Det var jævnheden i Kristi liv og hans mangel på stolthed og forfængelighed, der vandt ham yndest hos Gud og mennesker. Han søgte ikke at tiltrække sig opmærksomhed ved at udmærke Kristi liv foregik i ubemærkethed og renhed. . . . Hans visdom var stor, men den var barnlig og den blev større med årene. Hans barndomsliv var af en særlig blid karakter og præget af elskelighed. Hans egenskaber var skønne og helt igennem fuldkomne.