De, som er kaldede til at lide for Kristi skyld, og som må tåle miskendelse og mistillid selv i deres eget hjem, kan måske finde trøst i den tanke, at Jesus har måttet tåle det samme. Han føler medlidenhed med dem. Han byder dem at have fællesskab med ham og fred, der, hvor han fandt den: i samfund med Faderen. De, der tager imod Kristus som deres personlige Frelser, bliver ikke overladt til som faderløse at bære livets prøvelser alene. Han tager imod dem som medlemmer af den himmelske familie; han byder dem kalde sin Fader deres Fader. De er hans »egne små,« som er elskede af Gud og knyttet til ham ved de ømmeste og stærkeste bånd. Han føler en uendelig stor kærlighed til dem, der så langt overgår den, som vor fader og moder følte for os i vor hjælpeløshed, som det guddommelige overgår det menneskelige.