Når man tænker på hvad Kristus har gjort for os, og hvad han har lidt for syndere, så burde vi af den reneste og mest uselviske kærlighed til sjæle følge hans eksempel ved at ofre vor egen fornøjelse og behagelighed for deres skyld. Den glæde, som Kristus så hen til, og som hjalp ham i alle hans lidelser, var stakkels synderes frelse. Dette burde være vor glæde og anspore vor ærgerrighed for Mesterens sag. Ved at gøre dette behager vi Gud og viser vor kærlighed og vor hengivenhed overfor ham som hans tjenere. Han elskede os først og skånede for vor skyld ikke sin elskede Søn, men gav ham hen for at dø, for at VI kunne leve. Kærlighed, ægte kærlighed til vore medmennesker er bevis for kærlighed til Gud.