Kristus er vort forbillede. Han gjorde sig selv til overhovedet for menneskeslægten for at fuldføre et værk, hvis betydning mennesker ikke kan fatte, fordi de ikke forstår de privilegier og muligheder, de ejer som medlemmer af Guds menneskelige familie. ... Hans barmhjertighed var ikke svaghed, men en frygtelig magt til at straffe synden, ... men alligevel en magt til at drage menneskers kærlighed til sig. Ved Kristus er retfærdigheden blevet i stand til at tilgive uden at ofre en tøddel af sin ophøjede hellighed. |