Samuels liv havde fra hans tidlige barndom været et liv i fromhed og gudsfrygt. Han var i sin barndom blevet givet ind under Elis omsorg, og hans elskelige sind vandt den gamle præsts varme kærlighed. Han var venlig, ædelmodig, flittig, lydig og ærbødig. ... Det var forunderligt, at der kunne bestå så varmt et venskab mellem Eli, som var folkets øverste myndighed, og det enfoldige barn. Samuel var hjælpsom og kærlig, og ingen fader har nogensinde elsket sit barn mere ømt, end Eli elskede ham....