Sabbaten og familien blev begge indstiftet i Eden, og efter Guds formål et de uløseligt knyttet sammen. Det er på denne dag mere end på nogen anden muligt for os at leve det samme liv som i Eden. Det var Guds plan, at familiens medlemmer skulle være samlede om arbejde og studium, om tilbedelse og hvile, faderen som hjemmets præst og både faderen og moderen som deres børns lærere og kammerater. Men følgerne ar synden,. som har forandret livsbetingelserne, hindrer for en stor del denne forening. Tit ser faderen knapt nok sine børn hele ugen igennem. Han er næsten helt berøvet lejlighed til at være sammen med dem eller til at undervise dem. Men Guds kærlighed har sat en grænse for arbejdets krav. Han holder nådigt sin hånd over sabbaten. På sin egen dag giver han familien mulighed for samfund med ham, med naturen og med hinanden. |