Herren har gjort det indlysende, at han tilbyder syndere den forrettighed at samarbejde med Gud. Han giver lys og fremskaffer bevis for sandheden. Han gør det klart, hvori hans krav ”består, og det overlades til synderen, hvorvidt han vil modtage sandheden og få nåde og kraft til at imødekomme alle betingelser og finde hvile i at yde en villig tjeneste for Jesus Kristus, som har betalt prisen for hans genløsning. Hvis synderen tøver og ikke værdsætter det lys, der har nået hans forstand og bragt røre i hans sjæl, og nægter at vise lydighed mod Gud, så bliver lyset uklart, får mindre og mindre kraft og forsvinder til sidst for hans blik. De mennesker, som ikke påskønner de første stråler af lys, vil ikke ænse mere afgørende vidnesbyrd om sandheden. Hvis det ikke lykkes for Guds kærlige henvendelser at påvirke synderens hjerte, mister de første indtryk på hans sind deres betydning, og han står til sidst i mørke. Opfordringen er fuld af kærlighed. Lyset er lige så klart, når han til slut forkaster det, som dengang det først dæmrede for hans sjæl; men ved at forkaste lyset bliver hans sjæl fuld af mørke og fatter ikke, hvori faren ved ikke at ænse lyset består. Til en sådan sjæl siger Kristus: »Endnu en kort tid er lyset hos jer.«