Guds sønner og døtre kapitel 186. 191.     Fra side 191 i den engelske udgave.tilbage

3. juli - Til at stole på ham

Alle velsignelser skænkes dem, som har en levende forbindelse med Jesus Kristus. Jesus kalder os til sig ikke blot for at forfriske os med sin nåde og nærværelse i nogle få timer for derefter at sende os bort fra sit lys, så vi vandrer adskilt fra ham i sorg og tungsind. Nej, nej! Han siger, at vi skal blive hos ham og han hos os. Hvor end hans gerning skal gøres, er han til stede, mild, kærlig og medlidende. Hap har beredt et blivende sted for dig og mig i sig selv. Han er vor tilflugt. Vore erfaringer bør blive større og dybere. Jesus har gjort hele sin usigelige kærligheds fylde tilgængelig for os! ... Tal om mod, tal om tro, tal om håb. Min broder og søster i Herren, vær ved godt mod. Ak, hvor lidt ved vi ikke, hvad der venter os! Vil vi overgive os helt til Jesus og derefter sige: »Dog ikke, som jeg vil, men som du vil, min Gud.« ... I ejer jeres Frelsers ømme kærlighed og medfølelse. Stol bestandig på ham, og tvivl ikke om hans kærlighed. Han kender al vor svaghed og ved, hvad vi trænger til. Han vil give os den nåde, vi dagligt behøver. Se blot stadig hen til Jesus og vær ved godt mod.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.