Da Kristus havde påtaget sig denne forunderlige gerning for vor frelse, besluttede han i samråd med sin Fader intet at spare, hvor dyrebart det end var, og intet at holde tilbage, hvor stor værdi det end måtte have, der ville kunne redde den stakkels synder. Han ville give hele Himmelen til denne frelsergerning for at genoprette menneskets åndelige lighed med Gud. ... At være Guds barn vil sige at være et med Kristus i Gud og at ud.. række sine hænder i inderlig, opofrende kærlighed for at styrke og hjælpe de sjæle, der er ved at gå fortabt i deres synder.