Kristi død skulle være det evige, overbevisende bevis for, at Guds lover lige så urokkelig som hans trone. ... Den kendsgerning, at hans egen Søn, menneskets stedfortræder, ikke blev skånet, er et argument, der til evige tider vil stå for hellige og syndere, og for Guds univers som et vidnesbyrd om, at han ikke vil undskylde den, der overtræder hans lov. Hver eneste krænkelse af Guds lov, hvor ringe den end er, er skrevet op på regnskabet, og når der gribes til retfærdighedens sværd, vil det ramme ubodfærdige syndere, som det ramte den lidende guddommelige.