Med den store sandhed, som vi har fået det privilegium at modtage, burde vi og ved Helligåndens kraft kunne vi, blive levende kanaler for lyset. Så kunne vi komme nær hen til nådens trone og ved at skue forjættelsens regnbue knæle med et angerfuldt sind og søge Himmeriget med en åndelig kraft, der ville have lønnen i sig selv. Vi ville tage den med magt, ligesom Jakob gjorde det. Så ville vort budskab blive Guds kraft til frelse. Vore bønner ville blive inderlige, i dyb følelse af vor egen nød; og vi ville ikke få et afslag. Sandheden ville få udtryk gennem livet og karakteren og ved læber, der var berørt af en glød fra Guds alter. Når vi har erfaret dette, vil vi blive hævet op fra vort eget, fattige jeg, som vi har plejet så ømt. Vi skal tømme vort sind for selviskhedens tærende magt og flydes med pris og taknemmelighed overfor Gud. Vi skal prise Herren, al nådes Gud, som har herliggjort Kristus. Og han vil åbenbare sin kraft gennem os og gøre os til brugbare redskaber for sin høst.