Frelserens hjerte er så rede til og så længselsfuldt efter at byde os velkommen som medlemmer af Guds familie, at han i de allerførste ord, vi skal bruge, når vi nærmer os Gud, tilsiger os forvisningen om vort guddommelige slægtskab: - »Vor Fader!« . . . Ved at kalde Gud vor Fader, anerkender vi alle hans børn som vore brødre. Vi er alle en del af menneskehedens store enhed, alle medlemmer af en familie. Vi skal i vore bønner indbefatte vore naboer såvel som os selv. Ingen beder på rette måde, hvis han kun beder om velsignelse for sig selv alene. |