Vi er Guds tjenere, som skal udrette hans vilje. Egenkærlighedens tråde må ikke væves ind i vort liv; thi dette ville ødelægge mønsteret. Men hvor tankeløse kan mennesker dog ikke være! Hvor sjældent gør de ikke interessen for Guds lidende venner til et med deres egen. De har altid fattige omkring sig, men de går bare tankeløst og ligegyldigt videre, uden at tage hensyn til enkerne og de forældreløse, som lider nød, fordi de ikke har nogen hjælpemidler, men som ikke taler om deres nød. Hvis de rige blot ville sætte en lille sum i banken, som var til rådighed for de nødlidende, hvor ville der så kunne undgås megen lidelse. Guds hellige kærlighed burde lede enhver til at se, at det er hans pligt at tage sig af en eller anden og således holde liv i barmhjertighedens ånd. ... Han hædrer os ved at gøre os til sine hjælpere. Lad os i stedet for at beklage os glæde os over, at vi har det privilegium at tjene under en så god og barmhjertig Herre.