Jeg husker et tilfælde med en fattig mand, der boede tæt ved en rig enke. . . . Hun fik sin frugthave gjort i stand, og de således afskårne grene og kviste lå ved gærdet. Den fattige mand spurgte hende, om hun ville vise ham den lille venlighed at give ham dette kvas til at fyre med; men hun afslog det og sagde: »Jeg vil helst lade dem ligge, så de kan gøde min jord.« Jeg går aldrig forbi denne kvindes hus uden at tænke på denne begivenhed. Jord, der blev gødet på de fattiges bekostning!