Man måtte altid være på vagt overfor farer fra røvere og ulve. Undertiden kunne et får strejfe bort fra hjorden, de måtte ofte tælles for at se efter, at intet dyr var gået tabt, thi hyrden måtte gøre nøje regnskab for alle de får, han havde ansvaret for. . . . Hyrdens liv er meget farefuldt. Hvis han er en, pålidelig hyrde, vil han ikke være ligegyldig og tænke på sin egen magelighed, men han vil søge efter det bortløbne får trods storm og uvejr. . . .