hellige område, og alle evighedens skatte stod til hans rådighed. Han havde uindskrænket myndighed over dem. For ham var det intet rov at handle på Guds vegne. Han indbefattede i sine saligprisninger alle dem, der skulle være med til at danne hans rige i denne verden. Han havde til denne verden medbragt enhver velsignelse, der var livsvigtig for enhver sjæls lykke og glæde, og overfor denne store forsamling forkyndte han den himmelske nådes rigdom og de skatte, der var ophobet hos den evige Fader. . . . .