Den som synes, at han er rask og sund, som mener, at han er nogenlunde god, og som selv er tilfreds ,med sin tilstand, søger ikke at få del i Kristi nåde og retfærdighed. Hovmodet føler ikke trang dl noget, og derfor lukker den hjertet i for Kristus og de uendelig store velsignelser, han kom for at give. Der er ikke plads til Jesus i et sådant menneskes hjerte. . . . De, som ved, at de umuligt kan frelse sig selv eller ved egen kraft handle retfærdigt, er dem, som påskønner den hjælp, Kristus har at skænke. De er de fattige i ånden, som han priser salige.