Gud er selv oprindelsen til al barmhjertighed. Hans navn er »barmhjertig og nådig.« Han behandler os ikke, som vi fortjener det. Han spørger ikke, om vi er værdige til hans kærlighed, men han udøse sin kærligheds rigdom over os for at gøre os værdige. Han er ikke hævngerrig. Han søger ikke at straffe, men at frelse. Selve den strenghed, han udviser gennem sit forsyn, håndhæves til frelse for de vildfarende. Han higer inderligt efter at lindre menneskers smerte. ... Alle, hvis hjerte er i harmoni med den guddommelige kærligheds hjerte vil søge at genoprette og ikke at fordømme. Når Kristus bor i sjælen, er det en kilde, som aldrig kan udtørres. Hvor han tager bolig, vil der være overflod af barmhjertighed.