Disse himmelske væsener er tjenende ånder og ofte forklæder de sig i skikkelse af mennesker og taler som fremmede med dem, der er beskæftigede med at arbejde for Gud. På stormomtummlede skibe har de talt ord, der kunne dæmpe frygten og indgyde håb i farens stund, på ensomme steder har de været den rejsendes ledsagere, når der var fare. Mange har under forskellige forhold lyttet til røster fra beboere af andre verdener. Nu og da har de været anførere for hære. De er blevet udsendt for at bortrydde pest. De har spist ved familiens fattige bord og tit har de vist sig som trætte vandrere, der trængte til ly for natten.