I sine bestræbelser for at nå hjem bliver ørnen ofte af uvejret slået ned” i de snævre bjergpas. Skyerne hænger i sorte, tunge masser mellem den og de solrige højder, hvor den har sin rede. En kort tid synes den forvirret og basker hid og did og slår med sine stærke vinger, som om den ville feje de tætte skyer bort. ... Til sidst styrter den sig opad ind i mørket og udstøder et højt triumfskrig, når den et øjeblik efter dukker op i det stille solskin oven over. Mørket og uvejret er altsammen neden under den, himmelens lys skinner omkring den. Den når sit elskede hjem på den høje klippetop og er tilfreds. Det var gennem mørket, at den nåede til lyset. Det kostede anstrengelser at gøre dette, men den fik sin løn ved at nå derhen, hvor den ville.