Vil vi mon stige ned fra vort selvretfærdige standpunkt og som småbørn gå i gang med Guds gerning? Vid vi være villige til at lade os lære og lede af ham? Vi er lige begyndt at gå med vaklende skridt. Med tiden vil vi kunne lære at tage fastere skridt men nu er vi tilbøjelige til at snuble og falde hvert øjeblik. Fra den højeste til den laveste har enhver af os åndelige svagheder og vanskeligheder, der ligner hjælpeløse børns svagheder og vanskeligheder. Og ligesom disse uerfarne børn ikke kan gøre sig afhængige af hinanden, men må stole på deres forældre sådan må vi lære ikke at lade vore hjælpeløse sjæle være afhængige af noget menneske, men klynge os til Ham, som er mægtig til at frelse. .... |